Skam og vrede i parforholdet
- Annegrethe Williams
- 19. februar, 2025
Skam og vrede er følelser, der ofte spiller en central rolle i parforholdet, men som sjældent bliver talt om åbent. De kan skabe barrierer, der hindrer ægte kommunikation og forståelse mellem parter. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan skam manifesterer sig i relationer, og hvordan vi kan bruge NLP-værktøjer til at forstå og bearbejde disse følelser. Vi vil udforske, hvordan skam i parforholdet både er individuelt og fælles, hvordan den positive intention bag skammen kan komme frem i lyset, og hvordan den ubevidste skam kan skabe både fremmedgørelse og konflikter. Læs med, og få indsigt i, hvordan du kan bryde den skadelige spiral af skam og vrede, og hvordan du kan fremme en mere konstruktiv og åben kommunikation i dit forhold.
Skammens positive intention
Når vi arbejder med bearbejdning af skamfølelser i parforhold handler det om at arbejde med den positive intention – det handler om at validere skam som en ressource og se dens formål. Identifikationen af skammens formål kan være noget, begge parter finder frem til blot ved at tale om det – også i situationer hvor blot ordet skam vækker forsvar, det er også vigtigt viden.
Her handler det om at finde nogle alternativer til ordet skam. Det kan fx være i stedet at sige “jeg føler mig flov” og dermed bruge andre ord som er nemmere at udtrykke så modstanden på ordet skam ikke overtager muligheden for at arbejde med skammen. Det handler om at finde nogle ord, der passer i munden på hinanden, så de, når ordene udtrykkes, også lander på en måde hos modtageren, hvor det bliver muligt at tage imod dem på en konstruktiv måde. Ikke nok med at ordvalg er vigtigt, tonefald og gestikulation har også en helt afgørende betydning, når parterne kommunikerer med hinanden.
Skam i parforholdet – din og min skam
Skam manifesterer sig i et parforhold på den måde, at når vi indgår i et parforhold, bringer begge parter skam med sig. Denne skam er som oftest ubevidst for parterne selv og derfor også ofte parret imellem. Grunden til vi bliver skamfulde, er, at skam er en form for angst, som hjælper os med at passe ind i parforholdet eller passe ind i gruppen eller samfundet – så JA skam er en vigtig ressource for vores overlevelse – uden skam i livet falder vi netop uden for normerne.
Skam er i sin oprindelige form en medfødt mekanisme, som regulerer adfærd i sociale sammenhænge. Den udvikles tidligt i livet og kræver, at barnet bliver afstemt af en voksen for at sikre, at den indre oplevelse af sig selv forbliver balanceret. Skam handler om at føle sig forkert eller at føle sig akavet og pinlig til mode. Skyld vedrører noget vi har gjort forkert, altså en handling som vi kan sige undskyld for. Med denne forståelse kan vi binde skam sammen med frygten for at blive afvist– ryge ud af flokken eller ud af parforholdet.
Skammens positive intention handler derfor om, at man gerne vil være med. Denne dynamik ligger som oftest på et ubevidst plan for begge parter. Men når man er klar over, hvordan denne dynamik er en del af mennesket og dermed også en del af forholdet, bliver det muligt at snakke åbent om det.
Når vi ‘forstår’ med afsæt i NLP´s forudsætning om , at der er en positiv intention bag enhver adfærd, så kan vi begynde at se både egen adfærd, og vores partners adfærd i et nysgerrigt og undersøgende lys hvor vi kan adskille os som ‘årsag’ for vores partners adfærd, og omvendt påtage os et undersøgende ansvar i forståelsen af vores egen adfærd.
Vi kan begynde at stille spørgsmål til, hvor adfærden kommer fra, og hvad den har til hensigt at beskytte os imod. Kunne det være fra skam, altså en dyb angst for at blive smidt ud af parforholdet?
Ved første øjekast kan det virke som et meget rationelt orienteret perspektiv, men når vi begynder at arbejde med det på et sansemæssigt plan, så kan vi begynde at se – og være nysgerrige på – den adfærd vi har, på et dybere plan.
Skam spiraler
Når følelser, herunder skam, ikke bliver anerkendt i et parforhold, kan fremmedgørelse opstå. Det er både fremmedgørelse over for sig selv, og også sin partner. Fremmedgørelse manifesterer sig på to måder: enten som for stramme bånd, hvor en person føler sig opslugt af relationen, eller som for løse bånd, hvor relationen føles usikker. Begge tilfælde skaber skrøbelige bånd og kan føre til følelser af fremmedgørelse, selv i langvarige ægteskaber.
Når skam ikke bliver erkendt og udtrykt, kan det føre til voldsomme følelsesmæssige reaktioner. Vreden, der opstår som en reaktion på den vedvarende skam, bliver ofte undertrykt, fordi det anses for farligt eller tabubelagt at udtrykke vrede. Desværre bliver følelserne, når de undertrykkes, mere porøse og kan ende med at blive udløst af hinanden i en uendelig spiral, hvor skam vækker vrede, og vrede vækker mere skam.
For mange kvinder tager denne spiral ofte form som en “skam-skam-spiral”, hvor skam er den dominerende følelse. For mænd er det derimod ofte en “skam-vrede-spiral”, da de oftere skammer sig over deres vrede og bliver vrede over deres skam. Skam forstørrer vreden og forlænger dens varighed. Dette kan føre til, at parterne mister følelser af solidaritet og samhørighed, hvilket skaber yderligere fremmedgørelse.
Agtelses-følelses-systemet
Disse følelsesmæssige spiraler driver ofte ukontrollable skænderier og vold i parforhold, både i ægteskaber og kæresteforhold. Forskere har beskrevet denne dynamik som et “agtelses-følelses-system”.
Agtelses-følelses-systemet kan både opstå mellem individer og mellem grupper, og det kan både antage en positiv og en negativ form. Gensidig afstemning og respekt er udtryk for et positivt agtelses-følelses-system og fører til stolthed, hvilket fører til yderligere behagelige følelser i og mellem de interagerende og så fremdeles. Stoltheden er således en behagelig følelse, der medfører, at individer bliver gensidigt afstemt i forhold til hinandens responser og kommunikation ved at tage hinandens perspektiv. Via denne afstemning kan der opstå gensidig respekt, stærke sociale bånd og solidaritet. Hvis de interagerende omvendt oplever at blive afvist i kraft af kritik, fornærmelser eller ved at den anden trækker sig, og de fremkaldte følelser ikke erkendes, kan det medføre en uhensigtsmæssig kædereaktion af uerkendt skam og vrede både mellem og i de enkelte interagerende individer.
Skam i forandring
NLP’s forudsætninger bl.a. inspireret af familieterapeuten Virginia Satir forstår skam som noget der er til stede i alle relationer. Med erkendelsen om at skam er til stede i alle relationer, kan det føles lettere for par at åbne op om skamfølelser med mindre frygt for afvisningen, blot ved at være rolig omkring det og kende intentionen bag det ubehag som skam så ofte afføder.
Tale om egen skam afføder, i bedste fald, samtaler, der foregår i jeg-form, hvilket understøtter en ikke-anklagende eller bebrejdende tilgang til kommunikation. At tale i jeg-form kan f.eks. være: “Jeg oplever lige nu at føle mig skamfuld,” eller: “Jeg er flov over sætninger som denne.” Når man taler i jeg-form, kommunikerer man for sin egen banehalvdel: “Jeg ser,” “jeg hører,” “jeg mærker,” “jeg tænker.” Det er ikke alting, vi behøver at dele med hinanden, men når man deler det med sig selv eller med en psykoterapeut, kan man finde fred gennem forståelsen af, at uanset hvad man tænker, føler eller gør, så ligger der en positiv intention bag.
Med trygheden og selvaccepten, der kommer gennem opdagelse af ens egen positive intention, kan man lære at udtrykke sig på en mere voksen og moden måde. Man kan med sine nye indsigter, erkendelser og ikke mindst nye færdigheder gå tilbage til sin partner og afprøve nye måder at kommunikere på og dermed få en anden og mere konstruktiv feedback.
Denne proces er et eksempel på det, vi kalder positionering, som er en NLP-metode, der handler om at se sig selv gennem sine egne øjne – og udefra gennem andres øjne. Man sætter sig i partnerens position, men også udefra fra en dissocieret tilstand, kigger man ind på dynamikken og kigger ind på magtforholdene. Herfra foretages analysere, hvorefter man med sine nyfundne perspektiver – og dermed også nye handlemuligheder – kan afprøve sine nye handlinger, nye måder at se den anden, nye måder at opfatte sig selv og nye måder at udtrykke sig selv på.
Gennem terapien kan man lære nogle gode sætninger, som handler om at kommunikere fra egen position, men også med empati og forståelse for, at det måske ikke er rart for den anden at høre disse ting. At lære at formulere sig på en måde hvor den anden kan bevare åbenhed og modtagelighed overfor de ting der bliver sagt er ikke en given, og kræver for mange selvindsigt og refleksion da vi som mennesker har en tendens til at tro at andre kender vores intentioner bag de ting vi siger.
Skam og selvværd
Skam et fænomen, der er kommet for at blive – det samme gælder konflikter. Derfor skal vi ikke være bange for at have konflikter – men hvis vi ikke har værktøjerne til at løse konflikter, ikke kan forstå os selv, eller skam på et dybere plan, kan det udvikle sig til drama uløselige konflikter, som kan føre til brud. Skam hænger sammen med selvværd – for os som individer og i et parforhold. Psykoterapi, hvor terapeuten benytter NLP værktøjer, kan hjælpe par med at styrke selvværdet og reducere konflikter relateret til skam.
Begge parter i parforholdet har et selvværd, som de er mere eller mindre bevidste om. Selvværd består af kongruens og selvtillid. Selvtillid handler om troen på at kunne opnå det man ønsker. Kongruens handler om at udtrykke ærligt det man ser, hører, mærker, fornemmer og tænker, altså man er som man er både det man er stolt af og det man er flov over. Dette omfatter også at blive venner med den skam, der bor i os alle sammen. Det er en proces der kan tage tid, og som handler om at acceptere alle dele af sig selv, også de dele, vi fra barnsben er blevet opdraget til at undertrykke. Det kan fx være ikke at være dominerende, ikke at måtte råbe, skrige, trampe i gulvet eller lign.
Skam og tilknytningsmønstre
John Bowlby, britisk psykolog og psykiater og Mary Ainsworth, amerikansk-canadisk psykolog har forsket i tilknytningsmønstre og bidraget til forståelse af barndommen prægning i forhold til vores måde at tilknytte os til andre også i voksenlivet. Har den ene part fx en undvigende tilknytning vil personen ikke være tryg i forholdet og føler sig mistænksom overfor for meget intimitet og trækker sig væk fra situationen, når personen føler sig truet. Har den anden part fx en ængstelig tilknytning, er der et ønske om at være meget tæt, ofte grænsende til klæbende, når de føler sig truet, gør de alt for at kontrollere situationen. Dynamikken der er i parterne og dynamikken der opstår i parforholdet vil typisk blive opfattet skamfuldt, pinligt, flovt men teorien bag tilknytningsmønstre er med til at validere og neutralisere det skamfulde, netop fordi det er helt normalt at reagere sådan. Under de vilkår og med den psykologiske viden kan der blive kastet lys over skammen ved at være underlagt disse vilkår og på den måde kan parterne sammen med NLP parterapeuten skabe endnu mere bevidsthed om nuværende måde at tænke, føle og handle og på den baggrund få nye handlemuligheder til at være mere trygge sammen.
Traumer og skam
Gennem vores opdragelse opstår mange situationer, hvor vi kan blive udskammet, fordi vores opdragere reproducerer sig selv i form af de måder, hvorpå de selv er blevet opdraget.
På den måde bliver det som vores opdragere har været skamfulde over, ubevidst givet videre til os. På denne måde opstår tabuer, da skammen forbundet med at turde at tale om emnet overvinder modet til at gøre det. Det er ofte først senere i livet, når vi skaber betydningsfulde relationer uden for hjemmet, som fx i et parforhold, at vi begynder opdager og får anledning til at tale om de normer vi er vokset op med. Det er her, der dannes grobund for at kunne møde hinanden i hinandens livsverdener med omsorg og nysgerrighed.
Det handler om at give taletid til hinanden, og skabe lyd overfor sig selv. Som NLP-psykoterapeut kan man hjælpe med at oversætte, og få den anden til at forstå, hvad der er intentionen bag en adfærd. Det handler om at lære at forstå hvordan egen kommunikation også lander hos modtageren. Er man meget fastlåst i en bestemt kommunikationsform kan det være en fordel at tage små skridt og stille og roligt implementere værktøjet STOP, som handler om at italesætte hvorfor forsvaret er gået i gang, og derfor ikke længere er i stand til at lytte. På den måde kan man arbejde med, og omkring, de følelsesmæssige blokeringer, der hører til i den individuelle terapi.
Et resultat af parterapi kan netop være, at parterne vælger at gå i individuel terapi og få bearbejdet nogle af de barndomstraumer, som ligger til grund for deres adfærd . I situationer, hvor et menneske konstant føler skam over små ting, ville det være hensigtsmæssigt, at en NLP-psykoterapeut arbejder individuelt. Det er vigtigt, fordi konstant følelse af skam over små ting ofte kræver individuel terapi. Her kan man få indsigt i og erkende, at reaktionerne på små ting ofte har dybere rødder. Når man forstår, at ens kraftige reaktion på en ubesvaret sms måske handler om tidligere oplevelser, kan man begynde at arbejde med grundlæggende mønstre og ændre sin måde at håndtere situationer på. Gennem individuel terapi kan man udvikle et sprog til at forklare ens reaktioner og tage ansvar for dem, samtidig med at man lærer at adskille sine egne følelser fra andres handlinger. Det man selv har lært er så muligt at formidle til partneren så partneren også bliver klar over det og vide at det har noget med partneren at gøre og dette er hvad jeg kan gøre i de forskellige situationer.
Seksualitet og skam
Det som vores opdragere har været skamfulde over bliver ubevidst givet videre til os eksempelvis i den form der hedder “det taler vi ikke om” tabuer bliver skabt og måske dyrket i hemmelighed – det er for pinligt at gøre eller tale om og det kan blive akavet når en person fx taler om blomster og bier! Frem for at tale åbent om lyst og det man kan være skamfuld over at have lyst til! Igen handler det om at kaste lys over skammen ved at være modig og turde tale om det, fx hvad bliver du seksuelt opstemt af? Hvad kan du li´at gøre? Hvad kan du li´ at jeg gør ved dig? I de betydningsfulde relationer kan det tabubelagte “jeg har lyst til…. eller “jeg har ikke lyst…”,…..”jeg er flov over….”..”i den situation føler jeg mig utilstrækkelig/udfordret/nysgerrig/undrende”….være med til at øge tilfredsheden i parforholdet og det kan påvirke andre livsområder fx sundheden. At have psykologisk tryghed i parforholdet er sundhedsfremmende.
Følelser til grund for adfærd
Al adfærd foretages på baggrund af et følelseshav eller følelser. Med den viden kan vi vælge at udtrykke os på en mere voksen og moden måde frem for en barnlig måde, når vi begynder at arbejde med de underliggende følelser bag adfærden.
Her kan der være brug for hjælp udefra fra en professionel, som fx en NLP psykoterapeut, til at skabe en ny adfærd eller nye tanker, som er mere konstruktive. NLP kan hjælpe par med at bearbejde skam og fremme intimitet og nærvær ved at få skammen frem i lyset. Når man tør sige skammen højt, og give den et sprog, i et trygt rum – f.eks. med en psykoterapeut, konfliktmægler eller psykologisk rådgiver– kan man oversætte adfærdens betydning, så begge parter får en bedre forståelse.
Selv om vi besidder evnen til at føle de samme ting, vrede, skam, glæde, asky osv. så er vores opfattelser af disse følelser baseret på vores egne unikke oplevelser vi har samlet gennem livet. Ved at tale om definition og betydning af begreber helt konkret, kan begge parter opnå ro og afklaring både omkring definition, men også omkring adfærd forbundet med begreberne. Eksempler på begreber: Hvad er intimitet? Hvad er nærvær? Hvad er forudsigelighed? Ved at gå i dybden med begreberne vil dialogen få os nærmere os en fælles opfattelse af begreberne og den måde vi gøre det på er ved at spørge til de sansebaserede beviser for at begrebet eksisterer: Hvad skal jeg se for at vide at der er intimitet? Hvad skal jeg høre for at vide at der er intimitet? Hvad skal jeg mærke/fornemme for at vide at der er intimitet? Jo mere konkret sansningen er, jo nemmere er det at få øje på det, høre det og mærke det fremadrettet og samtidig blive klar over, hvordan partneren sanser intimitet.
På den måde skabes rum for en nysgerrig og udforskende samtale om “når jeg gør sådan her, så betyder det ikke, at jeg ikke kan lide dig, det er faktisk fordi … og i virkeligheden handler det om at jeg bare rigtig gerne vil være sammen med dig”.
Sårbarhed og nærvær
Skam, kan stå i vejen for etableringen af den forbindelse, da aktiveret skam kan aktivere selvforsvar – det handler om at kommunikere for sin egen banehalvdel: “Sådan her oplever jeg det”. Med det helt overordnede udgangspunkt, “her er jeg”, og en kæmpe nysgerrighed på, “hvem er du?”, “Og hvordan kommunikerer vi så med hinanden på bedst mulig vis ud fra den viden?”, skabes grobund for vækst og forståelse.
At forstå og arbejde med skam og vrede i parforholdet kan være en udfordrende, men samtidig enormt givende proces. Ved at anerkende de underliggende følelser og de positive intentioner bag dem, kan par begynde at opbygge et stærkere og mere autentisk forhold. NLP-værktøjerne hjælper os med at navigere i disse følelser på en konstruktiv måde, så de ikke skaber barrierer for kommunikation, men derimod åbner op for dybere forståelse og nærvær. Ved at kommunikere ærligt om skam og vrede – både for sig selv og for sin partner – kan man bryde de negative spiraler og skabe et fundament af tillid og respekt. Det kræver selvindsigt og selverkendelse for at udvikle nye måder at tænke, føle og handle, men det er prisen værd at ændre gamle mønstre for at opbygge et sundt, kærligt og nærværende forhold.